Jeg startede uyoga i efteråret 2014, efter en livs lang passion for yogaen. Som tilflytter til Vejle, manglede jeg et forum hvor jeg kunne slå hovedet fra og blot mærke efter i min krop og mit sind. uyoga skal være med til at skabe disse rammer for alle i Vejle i omegn.
For mig er yogaen en livsfilosofi som giver mig glæde, ro og nærvær – dette hÃ¥ber jeg at kunne dele med dig.
Jeg har været forelsket i yogaen i over 10 år, og har udforsket mange forskellige grene af yogaen i den tid. Da jeg blev sygemeldt med stress i 2010, fik jeg tiden og overskuddet til at dykke endnu dybere ned i yogaen, og jeg har siden været yoga lærer. Jeg kender yogaens beroligende og helende kraft på egen krop, og jeg gør en stor ære ud af at dele og lære dette til andre, alt sammen med et smil på læben. I mine timer henter jeg inspiration i den klassiske Hatha yoga med fokus på rene linjér, samt den meditative yin yoga.
Jeg har valgt at sætte uyoga på ferie på ubestemt tid. Min tid er kommet til at prioritere familien og mig selv. Mit hjerte har vist mig vej, men jeg er sikker på uyoga kommer frem igen, en eller anden dag<3
Helle Goller – kvinder bag uyoga
Min yoga-lærer-vej startede med en uddannelse i Les Mills Bodyflow yoga uddannelse. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke er god til at putte yogaen i kasser som yoga lærer. Derfor begyndte jeg at tage flere og flere kurser i diverse yoga stilarter, bla. Iyengar, yin og Astanga hos diverse yoga studier i ind og udland. Tilsidst tog jeg hele springet med en fuld yoga lærer uddannelse – det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!
Uddannelse:
– Hatha yoga lærer 200 timer
– Børneyogalærer 100 timer
– Yin yoga 30 timer
– Yoga anatomi og fysiologi 25 timer
Namaste – Helle
Filosofien bag uyoga
uyoga er frirummet i hverdagen, hvor der er plads til den du er. Hele filosofien bag uyoga er netop at der er plads til alle, lige som man er. Vi har alle gode og dårlige dage, og hos uyoga er det kun dig selv, du skal tage hensyn til. uyoga er åndehullet hvor du giver dig selv lov til at mærke efter og komme i kontakt med dig selv.